Bevæg dig for livet
Vi mennesker er skabte til at bevæge os, ja faktisk er fysisk aktivitet helt afgørende for vores sundhed og trivsel fysisk såvel som mentalt. I og med, at rigtig mange af os har et stillesiddende arbejde foran en skærm, samtidig med at vi kører i bil til og fra arbejde, så er der et stort behov for bevægelse, men mange af os får det desværre bare ikke gjort. Efter en lang travl dag på jobbet, så er sofaen og fjernbetjeningen fristende, men det er bare ikke det bedste valg at træffe. Vi burde komme ud i naturen og få pulsen op, og få lidt frihed oppe i hovedet, hvor vi jo befinder os det meste af dagen. Her i sommerhalvåret er det oplagt, at lave om på ens dårlige vaner – lyset, solen og varmen er med til at gøre os mere positive og det giver os mere overskud, og det er der brug for, når man skal lave om på alle ens dårlige vaner og rutiner.